mandag den 3. september 2012

Lav en alternativ piercing

Hvis du, ligesom jeg, er vild med anderledes detaljer, så vil jeg her vise, hvordan du kan lave en neglepiercing. Jep en piercing i neglen.

Den sidder igennem et lille hul i selve neglen, som du borer med et lille bor beregnet til at lave neglepiercinger med. Så det gør altså ikke ondt.
Det kræver bare en smule tålmodighed og fingerfærdighed.



  1. Bor et lille hul i neglen med boret, som vist på billedet.
  2. Tag det valgte smykke og hold det mellem to små tænger. Du kan også bruge hænderne.
  3. Skil ringen ad, og pres den ind i hullet i neglen. Pres de to ender af ringen sammen igen.
Både smykker og bor kan købes LIGE HER

torsdag den 30. august 2012

Make it legal

Jep, her taler jeg selvfølgelig om hash. Jeg går klart ind for at legalisere hash. Jeg er stærkt i mod al den kriminalitet, der foregår bag om salget af hash, som også er med til at ødelægge den fine, fredsfyldte idé, jeg synes, der er omkring det at bruge hash.
Hvis vi legaliserede tjalden, kunne samfundet spares for en masse penge, tid og arbejde. Bagmændene for salget af hash er oppe på en milliardomsætning om året, som resten af samfundet ser hvor meget til..? Ikke en skid!
Jeg synes, staten skyder sig selv i foden ved ikke at legalisere salget af hash, og dermed samtidig få en finger med i spillet. Det bliver mere overskueligt, og samtidig også lettere for de få, der kommer ud i et misbrug af det, at få den rette hjælp, fordi det ikke længere er opfattet som så stort et tabu.

Men vil det så ikke bare give endnu flere misbrugere af stoffet? Nej. Det tror jeg ikke. For lige meget hvor ulovligt hashen er, kan vi stadig ikke komme uden om, at over 60% af danskerne har prøvet hash.  Der er selvfølgelig forskel på at have prøvet hash, og så bare stoppe den der, og så at være misbruger af det. Men jeg tror, at kriminaliseringen i høj grad er med til at gøre hashrygning til en livsstil, et fællesskab uden for samfundets grænser, som blandt andet har den kendte "fuck politiet, I kan ikke lægge Staden ned"-indstilling. Den vil automatisk forsvinde, i hvert fald i forbindelse med hashrygningen, da denne jo så bliver lovlig. Dermed tror jeg heller ikke, at antallet af misbrugere vil stige.

Men jeg tror, at for at gøre denne lov helt optimal, skal andre lande i Europa også være med til at indføre en legalisering af tjalden, da det ellers kan forsage en masse smugling af hash ud af Danmark.
Men det første skridt vil jo så være at starte med os selv og gøre det lovligt i Danmark.

Så kan man jo sige, "hash fører stort set altid til brugen af hårdere stoffer". Ja, det er der noget om. Men jeg tror, der er en helt specifik grund til dette. Hash er stort set på ligefod med alkohol, når det kommer til skadelighed og afhængighedsfaktor. Men alkohol fører næsten aldrig til brugen af hårde stoffer. Hvorfor mon? Jo, netop fordi, at alkohol er lovligt. Og fordi at hash er ulovligt, ligger det lidt i samme "pulje", som de virkelig hårde og farlige stoffer, som jo også er ulovlige. Derved kommer hashrygere meget ofte i kontakt med de folk, der sælger de hårde stoffer, som jo meget ofte er de samme, som sælger tjalden ulovligt. Dermed kunne vi formentlig også dæmpe udviklingen af hashrygere, der bliver til stofmisbrugere.

Så ja! Jeg går klart ind for lovliggørelse af hash. I er meget velkomne til at smide en kommentar til indlægget her, hvis i er enige, uenige eller bare har noget at tilføje.

☮-"It is a very strange thing to make the nature illegal. Make it legal, make it free!"☮

onsdag den 29. august 2012

Noget om mig selv - som lovet

Som lovet i det sidste indlæg, kommer her en lille tekst, som fortæller, hvad jeg er for en!:

Først det kedelige og praktiske..:

Jeg er 16 år gammel og kommer oprindeligt fra en lille by på Vestegnen ved navn Rødovre, hvor jeg boede omtrent til jeg blev teenager. Nu bor jeg så I Gentofte med min mor og i Hellerup med min far.
Jeg er lige gået ud af 9. Klasse på Gentofte skole, og jeg er nu startet på Kerteminde Efterskole på Fyn i 10. klasse.

Det var så det praktiske. Nu kommer det lidt mere spændende.


Jeg er stor fan af piercinger, og har derfor en masse dejlige af slagsen! Derudover har jeg ægte dreadlocks. -Jeg er super glad for dem!

Angående min tøjstil, elsker jeg at udforske diverse herreafdelinger og genbrugsbutikker! Det kan virkelig give nogle gode fund!

Jeg er stor tilhænger af Christiania, og jeg går ind for at hash gøres lovligt. Det vil jeg nok komme ind på og uddybe i et senere indlæg.



Musik... Jeg hører meget forskelligt! Men teksten i sangen er stort set altid den primære grund til, at jeg hører nummeret. Her er de kunstnere, jeg hører allermest:

Niarn - fordi jeg elsker dansk rap, og derudover skriver han nogle pisse gode tekster, som virkelig giver mening for mig.

Evanescence - fordi jeg er vild med Amy Lees stemme, og deres tekster fanger mig. Derudover kan jeg godt lide det der med, at en kvinde er forsanger for et heavymetal band, hvilket også gør det lidt mindre voldsomt og larmende.

Natasja - Natasja er bare definationenen på raggae! Jeg elsker raggae, hvilket også er grund til, at jeg også elsker Lil' Kaka's musik! Hans tekster er fantastiske og positive!

Klumben og Raske Penge laver det fedeste dancehall, og jeg elsker god dancehall musik!

Ny blog!

Hej, jer, der sidder og læser med!

Jeg er Emma, og jeg vil meget gerne blogge for jer!
Nogen af jer, ved måske, jeg, her for et par måneder siden, havde en anden blog. Men den er af uafklarede årsager blever lukket, så jeg kan altså ikke komme ind på den og blogge fra den længere..

Derfor er jeg glad for at indtroducere en ny blog, som jeg håber, i vil synes om, og selvfølgelig også følge!

Min blog kommer til at handle om meget forskellige ting, sådan lige hvad jeg går og tænker på at skrive for tiden. Jeg går ikke op i mode. Eller, det gør jeg vel så på en eller anden måde, for jeg sørger helst for at gå i det, der ikke er på mode.

Så hvis du er kommet for at finde en blog udelukkende om mode, make-up og pigeting, så er du nok kommet det forkerte sted. Men du er velkommen til at læse med alligevel!

Jeg vil snart skrive et indledende indlæg, som siger lidt om, hvem jeg er osv.

God fornøjelse!

-Ems!✰